Center for Yoga & Meditation

Center for Yoga og meditation

Asana

I arbejdet med de fysiske yogastillinger, asana, starter vi med serier af små lette øvelser. Gennem disse øger du din smidighed - muskler og led løsnes - energi frigøres og kroppens stofskifte øges.

Senere i kurset går vi videre til øvelser, der specielt styrker ryggen og balancen, og fjerner spændinger i åndedrættet.

På den mådes forberedes din krop til de mere statiske og dybe yogastillinger, som introduceres sidst i kursusforløbet, og som der arbejdes videre med på holdene for øvede.

Disse har en mere subtil og kraftfuld effekt på strømmen af livsenergi og dit sind. Øvelserne udføres med lidt eller ingen bevægelse; d.v.s. at du står stille i stillingen gennem længere tid.

De klassiske asana frigør dybt liggende spændinger, masserer de indre organer, kirtler og muskler, og afspænder hele nervesystemet.

At praktisere de klassiske stillinger regelmæssigt lader sindet falde til ro og forbereder både krop og sind til meditation.

 
 

© Center for Yoga og Meditation