Hvordan melder jeg mig til kurserne?
Hvordan betaler jeg?
Er der nogle former for rabat?
Hvad koster det at gå til yoga hos jer, og hvordan kan jeg sammenligne med andre tilbud?
Kan jeg melde fra hvis jeg fortryder?
Kan jeg få pengene tilbage hvis jeg fortryder?
Hvad nu hvis der er venteliste til det kursus, jeg gerne vil gå til?
Kan jeg melde mig til kurserne, efter de er startet?
Hvad skal jeg have med?
Hvordan finder jeg Yoga Centeret?
Skal jeg være, smidig, slank og kunne få fødderne bag nakken for at gå til yoga?
Hvad hvis jeg må melde fra en gang?
Hvordan melder jeg mig til kurserne?
Den bedste måde er at tilmelde sig via vores hjemmeside. Klik ind på siden med kurser og find det kursus, du gerne vil gå på. Ved hvert kursus er der en tilmeldingsknap.
Hvordan betaler jeg?
Når du tilmelder dig online, får du mulighed for at betale med Dankort. Du kan også vælge at få betalingsoplysningerne tilsendt i en e-mail, så du kan betale via din netbank. Hvis du ikke har disse muligheder, kan du vælge at få et girokort tilsendt. Din betaling sikrer dig din plads på holdet.
Er der nogle former for rabat?
Hvis du er studerende på en SU-berettiget uddannelse, er efterlønner, eller folke/førtidspensionist og bor i Odense Kommune, giver kommunen en rabat. Ved hvert kursus er der opgivet to priser - den laveste er rabatprisen.
Derudover giver vi 25% rabat til arbejdsløse på formiddagsholdene.
Hvad koster det at gå til yoga hos jer, og hvordan kan jeg sammenligne med andre tilbud?
Vi regner prisen ud pr. lektion (45 min.). Så prisen på kurserne varierer alt efter hvor lange kurserne er. Dertil kommer et fast beløb til administration.
F.eks.: Et typisk kursus i Yoga & Afspænding løber over 10 gange a 2 lektioner (2 x 45min = 1,5 time) svarende til 20 lektioner. Fra foråret 2009 tager vi 34 kr. pr. lektion. Så prisen bliver: 20 x 34 kr. = 680 kr. Dertil skal så lægges 125 kr. for administration. I alt: 805 kr. Vi runder typisk af til et rundt beløb - i dette tilfælde 800,- kr. En hel klokke-time koster for dette kursus: 800/15 = 53,35 kr.
På nogle specialkurser, typisk hvor der indgår kursusmateriale, kan der være en højere pris, som er fastlagt i hvert enkelt tilfælde.
Kan jeg melde fra hvis jeg fortryder?
Du kan framelde dig kurserne indtil 7 dage før kursusstart.
Kan jeg få pengene tilbage hvis jeg fortryder?
Hvis du melder fra inden for den ovennævnte frist, får du selvfølgelig pengene (dog minus administrationsgebyr: 125,- kr.) tilbage.
Hvad nu hvis der er venteliste til det kursus, jeg gerne vil gå til?
Hvis du er kommet på venteliste til et hold, bliver du skrevet op i den rækkefølge du har meldt dig. Hvis der bliver plads giver vi dig besked, og når du har betalt, er din plads sikret.
Kan jeg melde mig til kurserne, efter de er startet?
Ja, hvis der er plads, kan du altid melde dig til et kursus, der er startet. På et begynderhold dog ikke, hvis det har været i gang mere end et par gange - snak evt. med den pågældende yogalærer, inden du tilmelder dig.
Hvad skal jeg have med?
Det eneste, du skal have med, er løstsiddende tøj, der er behagelig at bevæge sig i. Der er mulighed for at klæde om. Vi har yoga-madrasser og tæpper etc. Vi bruger ikke sko i centeret, så tag ikke gymnastiksko eller lignende med. Medbring ikke værdifulde ting du bliver nødt til at efterlade i opholds-/omklædningsrum. Evt. tyveri er udelukkende dækket af din egen forsikring.
Hvordan finder jeg Yoga Centeret?
Vi bor på Christiansgade 57. Her er et link til google-maps. Der er indgang gennem kælderen.
Skal jeg være, smidig, slank og kunne få fødderne bag nakken for at gå til yoga?
Nej, alle kan gå til yoga, og du vil på forskellig vis blive udfordret, uanset dine forudsætninger.
Hvad hvis jeg må melde fra en gang?
Hvis du af en eller anden grund ikke kan komme til en kursusgang, kan du altid komme på et andet hold, så du på den måde ikke mister nogle af de gange, du har betalt for. Tilbuddet gælder kun inden for den samme sæson.
